Er det sikkert at tage Bach Blomsterremedier?
Bach Blomsterremedier er fuldstændig sikre at indtage.
Bach Blomsterremedier indeholder intet giftigt, der kan skade mennesker, dyr eller planter, når man anvender dem efter de anbefalede metoder fra Bach Centret.
Fra Mette har jeg fået dette spørgsmål:
Hej med dig – kan du hjælpe mig?
Jeg er blevet anbefalet at tage Bach-remediet Kost-Fuglemælk. Remediet er også med i Bach Rescue/Nødhjælpsremediet, som jeg har brug for.
Men jeg tør ikke.
Fordi jeg har set at Kost-Fuglemælkremediet kommer fra planten “Kost-Fuglemælk” og den er giftig, især rødderne.
- Så hvordan kan man bruge planten i produktet, når det er en giftig plante?
- Hvordan fjerner man giften, så det kun er de gode stoffer tilbage?
Jeg vil gerne prøve dråberne, men jeg tør ikke på grund af det jeg har læst.
Håber I kan hjælpe.
Mvh. Mette
Bachterapeut Anette Lei: SVAR: Der er intet giftigt i nogen dele af Bach Blomsterremedie-systemet*).
Hej Mette,
Jeg kan godt forstå din bekymring, men den har intet på sig.
Du kan trygt tage Bach-remediet Kost-Fuglemælk og/eller Bach Nødhjælpsremediet (hvor Kost-Fuglemælk også indgår).
Det samme gælder også for remediet Holly/Kristtorn.
Her kommer en kort forklaring til dig:
Hele Bach-Blomsterremediesystemet bygger på, at hvert remedie understøtter dine positive, afbalancerede hverdagsfølelser.
Der er 38 Bachremedier og et Nødhjælpsremedie i Bach-healing-metoden, som blev opfundet af en meget dygtig læge i England.
Bach Blomsterremedier er produceret efter samme metoder (solmetoden og kogemetoden) som lægen opfandt i 1930èrne – altså i over 80 år, og bruges stadig flittigt af mennesker i hele verden.
Og ingen af produkterne De originale Bach Blomsterremedier indeholder giftige plantedele.
Dette skyldes den specielle tilberedelsesmetode af remedierne, som IKKE indeholder nogen fysiske plantedele overhovedet. Det er kun vibrationen/Blomsterenergien, der udtages til Bach-remedie-produkterne.
Ingen fysiske plantedele i nogen af Bachremedierne
Blomsterne tilberedes på en måde, så der ikke er noget fysisk stof fra blomsten, busken eller træet i Bachremedierne.
Så hvis man skulle undersøge, hvad der er i en flaske Bachdråber, f.eks. remediet Kost-Fuglemælk som du nævner, så vil man opdage, at der kun er kildevand og cognac (fra 2024 i DK importeres der KUN alkoholfri Bachremedier, og dvs at remedierne er konserveret i glycerol (glycerin).
Så svaret på dine spørgsmål er:
- Man kan bruge planten i produktet, fordi det kun er plantens energi-essens, der anvendes og ingen fysiske dele. (Lidt ligesom i andre homøopatiske produkter).
- Man skal derfor slet ikke fjerne giften, da ingen dele af planten bruges i Bachremedierne
Bach-dråber er helt ufarligt og sikkert at bruge
Så prøv bare Bachdråberne og få din egen erfaring i, hvordan de virker på dig.
Det er helt ufarligt og ganske sikkert.
Hvis du har gamle lagerflasker( konserveret i alkohol):
Så skal du fortynde Bachremedier, ved at tilsætte 2 dråber af hvert valdt remedie til et glas vand eller en 30 ml pipetteflaske til ca. 2-3 ugers brug.
Så kan alle tåle dem, da indholdet af alkohol dermed er begrænset til tilnærmelsesvist 0 (nul).
Kærlig hilsen
Anette Lei, bachterapeut og bachlærer.
*)Mit svar forudsætter at Bachremediet er tilberedt efter godkendte homøopatiske principper og at der udføres kontrol fra staten hvilket f.eks. er tilfældet med Nelsons Natural Worlds Bachprodukter.
Så hold dig til godkendte producenter af bachremedierne – og undgå hjemmelavede Bachprodukter. Og spørg en registreret Bachterapeut til råds, så du følger de anbefalede måder at indtage remedier på. så vil du hurtigt føle dig tryg og blive glad for den støtte, remedierne kan give dig for din indre balance.
Vil du læse mere?
Her kan du læse om hvordan du giver Bachdråber til spædbørn, der ammer.
Her kan du se hvornår mine næste Bach-kurser afholdes.




Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!