Her får du svar på alle dine spørgsmål om Bach Blomsterremedier og sygdomsopfattelsen bag.

Snart er det NYTÅR, årets allersidste dag. Der er tid til tilbageblik og nye mål.

  • Er du klar til Nytårsaften?
  • Eller synes du, der ligesom mangler noget før du tager festligt afsked med det gamle år?
  • Har du taget bevidst afsked med det gamle år?

Du kan stadig nå det. . .

Bare rolig. Du kan stadig nå det. Tilbageblikket.

Det tager kun et øjeblik af det år, der ligger bag dig. . og som har drevet dig igennem så mange begivenheder og følelser.

Hvad er et tilbageblik?

Et tilbageblik er som ordet siger:

Du kigger tilbage sådan lidt henover året der er gået.

På de vigtigste begivenheder der skete for dig.

I lyset af dem afsætter du ønsker og mål, som du virkelig gerne vil have opfyldt i det kommende år.

Hvorfor tilbageblik?

Tilbageblik er vigtigt for mennesker, der gerne vil udvikle sig, og få mest ud af livet og relationerne.

Tilbageblik er refleksion – og uden refleksion kan du spilde din tid, spilde dit liv.

Spilde alle de chancer, du møder på din vej.

Gentage dig selv – igen og igen. . som en film, du ikke gider se igen.

Fordi: I livets kode ligger forandring. .

Refleksion tænder dit indre lys.

Sokrates mindede os om, at et ureflekteret liv ikke er værd at leve.

Refleksion tænder dit indre lys.

Refleksion viser, om du er på rette vej, eller om der skal lidt småjusteringer til.

I dine tanker. I dine følelser og måske også  i dine handlinger.

Med refleksion tager du stille og roligt styringen over dit liv. . og

du kan begynde med et lille skridt LIGE NU:

Hvordan gør jeg?

Er du i tvivl om hvordan du gør?

Det er såmænd blot fordi du ikke er vant til at gøre det :-)

Du kan kaste dit tilbageblik på mange måder!

Du skal blot sørge for, at den måde du bruger indebærer fremdrift.

Noget der erstatter noget. En forandring af noget.

Her får du min enkle måde, som jeg vil give dig i nytårsgave.

Nyd den :-)

Sådan gør du – dette skal du bruge:

Find et sted hvor du kan sidde uforstyrret i ca. 20-30 minutter – og gerne flere.

Ha en lille papirsblok og en kuglepen tæt på dig.

Ta en kop the eller kaffe med til dig.

8 nemme trin og du er helt klar til  Nytårsaften

Her får du 8 nemme trin til tilibageblik for året det gik.

Gennemgå de 8 trin i relation til de vigtigste begivenheder, der skete for dig i året der gik.

OBS: Ret mine trin en smule til med dine egne ord, hvis du har lyst. Det bliver de kun bedre af!

#1

Hvad lægger du bag dig af svære opgaver eller problemer, som BLEV løst i året der gik?

Skriv ned.

Mærk en stille glæde i dig over dette :-)   MÆRK DEN!

#2

Hvad var det helt særligt gode der skete for dig i året der gik?

Prøv at beskrive hvad dette helt særlige gav dig eller betød for dig.

#3

Mærk taknemmelighed fylde mere og mere i dig

#4

Klar til nye mål: kig lidt på dine svar.

Hvad vil du gerne opleve mere af i det år, der kommer?

Skriv ganske få ting.

#5

Hvad skal du gøre MERE AF for at få det opfyldt?

#6

Hvad skal du gøre mindre af for at få det opfyldt?

#7

Visualisèr nu det, du gør mindre af i året der kommer

#8

Visualisèr nu, det du gør mere af i året der kommer

TILLYKKE!  Du nåede i mål!

Forresten lægen Bach, der opfandt Bach-remedie-metoden til at hjælpe dig tættere på dig selv og naturen, opfordrede til at man en gang imellem at sætte sig ned, og tænke lidt over hvilken vej livet er gået i, om det er den retning, man ønsker, og om man har det godt og er glad og godt tilpas, og hvis man har brug for det, at rette lidt på retningen i livet, for at få det bedre med sig selv og dermed større sundhed.

Nyd din nytårsaften i fulde drag, mens du hele tiden mærker følelsen af det, du gør mere af i året der kommer.

Jeg ønsker dig et kærligt, frit og udbytterigt år, der kommer.

Kærlig hilsen

Anette Lei

Coach og reg. Bachterapeut

anette-lei-bachterapeut-bachlærer

Anette Lei

 

 

 

Dyr, angst og nytår

Nytår, fyrværkeri, dyr og angst.

af Bachterapeut Anette Lei

Nytårsaften fejres af mange med fyrværkeri -og lige så smukt det kan se ud, lige så dyb angst kan det forårsage hos vores kæle-dyr.

Her i blogindlægget kan du læse om, hvilke remedier, der typisk kan afhjælpe den angst, som fyrværkeri medfører hos vores dyr.

Jeg har gennemgået indlægget i relation til dyr, men da det er de samme følelser, vi deler med dyrene, kan remedierne selvfølgelig også bruges til mennesker.

Dyr og Nytår.

Nogle dyre-ejere giver deres kæledyr medicin fra dyrlægen op til nytåret for at hjælpe mod den angst, som nytår og fyrværkeri forårsager.

Den beroligende medicin kan være nødvendig, men har også bivirkninger og gør ofte dit dyr sløvt og slapt.

Du kan med fordel både supplere dyrlægens medicin med Bach-dråberne, eller blot give dit dyr Bach-dråber alene.

Gennem årene har jeg hørt utallige cases fra mennesker i mit netværk og fra klienter om, hvor nyttigt bare Nødhjælpsremediet er til dyr mod den stress og angst, der opstår i forbindelse med nytår og fyrværkeri.

Hvilke Bachremedier er relevante?

Det anbefales altid at du finder Bach-remedier til dit dyr ud fra dit dyrs adfærd og følelser.

Men da dyr op til Nytår næsten altid bliver bange pga de høje lyde fra kanonslag, batterier og andet fyrværkeri, vil du oftest få brug for en blanding af følgende remedier:

  • Soløje/Rock Rose for panikangst
  • Abeblomst/Mimulus for angst for noget kendt (høje lyde, brag, fyrværkeri)
  • Bævreasp/ Aspen for ængstelse og uro, foruroliget, forventer noget frygteligt skal ske
  • Fuglemælk/Star of Bethlehem for chock

Dosering: 4 dråber mindst 4 gange dagligt

Bachremedierne kan kun gives – og virke – når følelserne er fremme.

Giv 4 dråber af blandingen i dyrets madskål, på en kiks/foder, eller på pelsen eller den måde som du mener at dyret helst vil indtage dråberne på.

Pas på at dyret ikke kommer til at bide i pipetteglas-låget fra behandlingsflasken.

Hvornår skal du begynde med at give nytårsdråberne til dit dyr?

Da der i mange områder ofte fyres lidt fyrværkeri af allerede tidligt i december måned, skal du allerede begynde med dråberne, så snart du mærker det på dit dyr, at det er bange.

Suppler med Nødhjælpsdråberne d. 31. december:

Brug Rescue Remedy/Nødhjælpsremediet ca. hver time på Nytårsaftensdag som supplement til din behandlingsflaske til dyret, da dit dyr især på denne dag/nat bliver særligt stresset og påvirket denne dag/nat.

Hvor kan jeg købe Bach-remedier og Rescue?

Du kan købe Nødhjælpsremediet hos Matas og i helsekosterne.

Hvis du fortynder Nødhjælpsremediet, så behøver du ikke at købe Rescue PET til dit kæledyr.

Rescue PET er alkoholfri, men da man alligevel ofte blander dråberne i dyrets vandskål, er det unødvendigt at købe Rescue PET.

Køb blot Rescue Remedy Spray for den kan I allesammen få gavn af i din husstand. Både mennesker og dyr. Børn og voksne.

Spray to pust i et glas vand eller i dyrets vandskål. Eller på en hundkiks. Der er max 4 dråber alkohol i.

Og din Rescue flaske kan holde sig i årevis.

Andre relevante indlæg

Her i min Bach FB -gruppe kan du blive medlem gratis, og få andre til at blande en Bach-flaske til dig eller dit dyr

Her kan du læse om RESCUE REMEDY/ Bachs Nødhjælpsremedie.

Han-katten PINK fik et godt liv med Bach-dråber mod angst og traumer

Artikel på bachforeningen: Kan Bachremedier med fordel anvendes til dyr?

af Bachterapeut og Bachlærer Anette Lei

anette-lei-bachterapeut-bachlærer

Anette Lei

Alt ved Dr. Bachs Blomsterremedier er ENKELT.

Her kan du læse om den enkelte, naturlige og visdomsfilosofi bag Bach-remedie-metoden til psykisk førstehjælp gennem indre afbalancering.

Læs om hvordan og hvorfor  Bach Blomsterremedier virker så mildt og så effektivt.

Opdag hvorfor ALLE kan bruge Bach-remedie-metoden til mere ro, glæde og sand styrke.

Af Bachterapeut Anette Lei, registreret i Dr. E. Bach Fonden, England.

Bach-remedie-systemet – der er kun 38!

Der er kun 38 remedier i Bach-remediesystemet til afbalancering af tanker og følelser.

De blev opdaget af en læge, bakteriolog og patolog fra England i 1920 og 1930 èrne.

De er for alle – også dyr.

Hvert remedie harmoniserer en specifik menneskelig tilstand

Hvert remedie passer til en helt basal specifik menneskelig følelse.

Abeblomst/Mimulus tages når du f.eks. er bekymret eller bange for at blive syg af corona, Covid 19 virus.

Når du tager remediet Abeblomst, hjælper det dig med at overvinde din frygt og møde den med mere mod.

Hvis du også er helt panikslagen, skal du foruden Abeblomst også tage Soløje for panikangst.

Du kan selv blande remedier

Remedierne er i væskeform, så du let kan blande dråber til din nuværende emotionelle tilstand.

Lægen Bach skabte Bach-remedierne ud fra den betragtning, at når man harmoniserer følelserne (det indre), så har det afgørende effekt på kroppen.

Når du holder dine følelser og din personlighed i balance, skaber du betingelserne for, at din krop kan genfinde sit eget naturlige og gode helbred.

Alle kan lære at bruge Bach-remedie-systemet

Det vil nok komme bage på dig, at du let kan finde ud af Bach-systemet.

Enhver som er interesseret i at tage Bach Blomsterdråber, vil kunne finde ud af Bach-systemet, fordi det er så ENKELT. Man kan også bare prøve sig frem fordi Bach-systemet er ufarligt.

I begyndelsen kan det virke lidt uvant eller måske skræmmende at skulle definere, hvordan du har det, fordi du måske ikke er vant til det, eller opdraget til det, men det vil du hurtigt overvinde.

Fordi Bach-systemet er enkelt.

De 38 Bach-remedier er små nøgler, der åbner op.

De 38 Bach-remedier er små forskellige nøgler til din krops -og til din – helbredelse.

Nøgler til at du holder tungen lige i munden – så din sjæl, sind og krop er i overensstemmelse med hinanden.

I balance.

Din sygdom er nemlig opstået som en konsekvens af, at balancen imellem din sjæl, dit sind og din krop er røget sig en tur.

Du kan prøve at løbe en tur igennem de 38 negative tilstande, som er beskrevet i De 38 Bach Blomsterremedier. Det kan du gøre her: og måske du straks finder en eller flere ubalancer. 

Utalige mennesker verden over har i over 80 år brugt De 38 Bach Blomsterremedier til at skabe balance mellem sjæl, sind og krop.

Sådan fremstilles Bach-remedierne

Remedierne fremstilles ved brug af en af disse metoder:

1. Solmetoden:

Man klipper blomsterhovederne så de falder ned i en skål med kildevand uden at blive berørt af  hænderne. Skålen placeres 3 timer i brændende solskin.

2. Kogemetoden:

Dr Bach udviklede kogemetoden, primært til de remedier, hvis blomster kommer fra mere træ-agtige buske eller træer.

Disse remedier koges i kildevand i 30 minutter, filtreres og blandes med cognac som konservering.

Varmen overfører energien til vandet

I begge tilfælde er det varmen, der overfører energien til vandet.

Herefter filtreres blomsterhovederne fra.

Der blandes med lige dele cognac til konservering og så er modertinkturen skabt.

Fra modertinkturen tages 2 dråber i en 20 ml flaske som du ser dem i butikker herunder helsekoster.

Du kan købe disse remedie-flasker enkeltvis – eller hele Bach-sættet med alle De 38 Bach Blomsterremedier.

Fra disse flasker tager forbrugeren 2 dråber af hver remedie – op til 7 forskellige – i et glas vand til indtagelse i lige så lang tid, som der er brug for.

Enkelhed

Det er en ganske enkel proces at blande Bach-remedier.

Der kræves ingen kompliceret fremstillingsmetode, eller særlige evner.

Alt der behøves er vilje til at gå i gang og solskinsvejr, og den rette plante på den rette dag. .

særlige kundskaber for at kunne tilberede Bach- remedierne.

Alt er enkelt ved tilblivelsen:

  • Blomsterne vokser vildt i naturen
  • Enhver kan klippe dem ned i en skål og stille dem i solskin eller koge dem i vand.
  • Blande dem med cognac

Herfra tager forbrugeren 2 dråber som han evt. kan blande sammen med 6 andre Bachremedier, som han måtte have brug for til afbalancering af følelserne.

 

Lægen Bach fortalte til sin assistent Nora Weeks:

Jeg vil gøre det så enkelt som så: Jeg er sulten, jeg går ud i haven og plukker lidt gulerødder og salat. Jeg er syg og bange, jeg tager nogle dråber Abeblomst.

Rigtig god fornøjelse med Bach – Blomsterremedier,

må du arbejde på din egen sunde tilstand, indre balance og finde samt bidrage med dit livsformål

Kh Anette Lei, bachterapeut

anette-lei-bachterapeut-bachlærer

Anette Lei, om hvordan virker Bachremedierne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvilke Bach-remedier skal jeg købe?

af bachterapeut Anette Lei

Jeg får ofte spørgsmålet, hvilke Bach-remedier og produkter, skal jeg købe.

Der er mange producenter af Bach-Blomsterremedier, men kun een producent, der har været med lægen Bach lige fra starten og som fik hans tillid.

 

Nogle af producenterne lever op til lægen Edward Bachs enkle og effektive metoder og virker hurtigt lindrende og afklarende.

Andre gør ikke.

Og leder op til at man hurtigt skal have “fikset sit problem” eller sine følelser:

Risikoen er, at man bliver forvirret og ikke opnår indre afbalancering som ønsket og iøvrigt misforstår lægen

Bachs metode til healing og fuldkommenhed.

Derved får man ikke den glæde – og hjælp – fra Bach-healingmetoden, som er mulig. På sigt betyder det måske, at du opgiver at bruge Bach-remedierne til dig og dine kæres sundhed, vækst og udvikling.

På Bach Trin 1 kurset får du en afklaring.

Den korteste vej til at finde de rette producenter og produkter, er at deltage på et Bach Trin 1 kursus. På kurset gennemgås Bach-metoden, så du fornemmer enkelheden og effektiviteten i den rette brug af Bach-remedierne, blanding og dosering. Du hører også om hvilken producent, du trygt kan gå til, og som støtter dit korrekte kendskab til Bach-healing-metoden.

På kurset kan du også stille dine spørgsmål og få afklaring.

De bedste Bach-produkter

De bedste Bach-produkter er dem, der holder Bach-metoden komplet, enkel og fri for teorier og videnskab.

For alt i naturen er enkelt.

På Bachforeningens hjemmeside kan du blive klogere på, hvilke Bach-remedier du skal købe.

Gå til bachforeningens side her.

Rigtig god læselyst – og held og lykke med at finde det Bach-sæt, som vil hjælpe dig bedst på vej mod mere indre ro, glæde og sand styrke – både for dig og dine kære.

anette-lei-bachterapeut-bachlærer

Anette Lei, Bachterapeut og bachlærer

Bach Blomsterremedier er sikre at indtage.

Bach Blomsterremedier indeholder intet giftigt, der kan skade mennesker, dyr eller planter, når man anvender dem efter de anbefalede metoder fra Bach Centret.

Fuglemælk remediet er sikkert at bruge

Fra Mette har jeg fået dette spørgsmål:

Hej med dig – kan du hjælpe mig?

Jeg er blevet anbefalet at tage Bach-remediet Fuglemælk. Remediet er også med i Bach Rescue/Nødhjælpsremediet, som jeg har brug for.

Men jeg tør ikke.

Fordi jeg har set at Fuglemælk er planten “Kost-Fuglemælk” og den er giftig, især rødderne.

  • Så hvordan kan man bruge planten i produktet, når det er en giftig plante?
  • Hvordan fjerner man giften, så det kun er de gode stoffer tilbage?

Jeg vil gerne prøve dråberne, men jeg tør ikke på grund af det jeg har læst.

Håber I kan hjælpe.

Mvh. Mette

 

SVAR: Der er intet giftigt i nogen dele af Bach Blomsterremedie-systemet*).

Hej Mette,

Jeg kan godt forstå din bekymring, men den har intet på sig.

Du kan trygt tage remediet Fuglemælk og/eller Nødhjælpsremediet!

Her kommer en kort forklaring til dig:

Hele Bach-Blomsterremediesystemet bygger på, at hvert remedie understøtter dine positive, afbalancerede hverdagsfølelser.

Der er 38 Bachremedier og et Nødhjælpsremedie i Bach-healing-metoden, som blev opfundet af en meget dygtig læge i England.

Bach Blomsterremedier er produceret efter samme metoder (solmetoden og kogemetoden) som lægen opfandt i 1930èrne – altså i over 80 år, og bruges stadig flittigt af mennesker i hele verden.

Og ingen af Bachremedierne indeholder giftige plantedele.

Dette skyldes den specielle tilberedelsesmetode af remedierne, som IKKE indeholder nogen plantedele overhovedet.

Ingen fysiske plantedele i nogen af Bachremedierne

Blomsterne tilberedes på en måde, så der ikke er noget fysisk stof fra planten eller træet i Bachremedierne.

Så hvis man skulle undersøge, hvad der er i en flaske Bachdråber, f.eks. remediet Fuglemælk som du nævner, så vil man opdage, at der kun er kildevand og cognac. Man kan

nemlig slet ikke måle blomstens vibration eller energi med de apparater, man måler med i dag.

Så svaret på dine spørgsmål er:

  1. Man kan bruge planten i produktet, fordi det kun er plantens energi, der anvendes og ingen fysiske dele. (Lidt ligesom i andre homøopatiske produkter).
  2. Man skal derfor slet ikke fjerne giften, da ingen dele af planten bruges i Bachremedierne

Bach-dråber er helt ufarligt og sikkert at bruge

Så prøv bare Bachdråberne og få din egen erfaring i, hvordan de virker på dig.

Det er helt ufarligt og ganske sikkert.

Lær at fortynde den alkohol, de er konserveret i

På Bach-kurserne gennemgår jeg tilberedelsesmetoderne for bachremedierne, så da kan du få en mere tilbundsgående forklaring og jeg lærer dig også hvordan du blander dem til små dyr, små børn og til dig selv på en fuldstændig sikker måde (her er det den smule alkohol, som remedierne er konserveret i, som nogle gange skal fortyndes i vand, så man ikke får for store mænger alkohol, – og det er stadig kun dråber vi taler om :)

Kærlig hilsen

Anette Lei, bachterapeut og bachlærer.

*)Mit svar forudsætter at Bachremediet er tilberedt efter godkendte homøopatiske principper og at der udføres kontrol fra staten hvilket f.eks. er tilfældet med Nelsons Natural Worlds Bachprodukter.

Så hold dig til godkendte producenter af bachremedierne – og undgå hjemmelavede Bachprodukter. Og spørg en registreret Bachterapeut til råds, så du følger de anbefalede måder at indtage remedier på. så vil du hurtigt føle dig tryg og blive glad for den støtte, remedierne kan give dig for din indre balance.

Vil du læse mere?

Her kan du læse om hvordan du giver Bachdråber til spædbørn, der ammer.

Her kan du læse mere om hvordan du kan tage et 2 dages kursus, OG få det velkendte klassiske Bach-Blomsterremedie-træbokssæt med alt hvad du behøver resten af livet. 

Her kan du se hvornår mine næste Bach-kurser afholdes.

Bachterapeut-Anette-Lei

Planter kan også have brug for Bach Blomsterremedier

af bachterapeut Anette Lei

Bach til planter

Jeg har fået dette spørgsmål fra Hanne:

“Hvilke erfaringer er der med Bach Blomsterremedier til planter i potter og krukker?

F.eks. en rose med svamp eller en stueplante med lus?

Eller helt andre spændende erfaringer med Bach-remedier til planter?”

Svar: Bach-dråber til dyre- og planteriget kan støtte og lindre meget.

Også Bach-Centret i England melder om virkelig gode resultater med Bach-blomsterremedier til planter.

Jeg harmed årene hørt mange bachterapeuter berette om gode, nærmest forbløffende resultater med Bach-dråber og planter, og i dette lille indlæg, deler jeg nogle generelle tips og råd med dig.

De smukke persiske roser, der stod i træk

Persisk rose fik Bach-dråber mod svamp

Jeg har selv mange godt erfaringer med Bach-dråber til blomster og planter, og hver gang har der været en god og meget hurtig virkning.

I min have har jeg et bed med de skønneste fantastisk duftende persiske roser.

Dem holder vi så meget af.

Desværre er de hvert år udsat for svampeangreb, eller “rust”.

Derfor prøvede jeg at give dem Bach Blomsterdråber for at se om det ville hjælpe dem af med svampeangrebet.

Jeg sprayede hver morgen og aften i flere uger med Nødhjælpsremediet, Oliven og Sød Æble på blade og rødder.

Det hjalp i al den tid, jeg sprayede dem. De stod så flot!

Da jeg stoppede, kom angrebet desværre langsomt tilbage.

Gartneren anbefalede flytning

Jeg forhørte mig derfor hos en gartner om voksestedet og vækstbetingelserne for roserne, og fik at vide, at de stod i  for meget blæst, på et hjørne.

Jeg tænker, at det var årsagen til at de var “sarte”.

Derfor er vi igang med at finde måder at skærme dem på overfor den hårde blæst, men

jeg var alligevel imponeret over så flot de stod, da de fik blomsterdråber.

Tips og genveje til dig med Bach Blomsterremedier til planter

Hvis du  ikke ved – eller er i tvivl om – hvilke Bach-remedier din plante skal have:

Tag Nødhjælpsremediet.

Det er ALTID et godt sted at starte.

Bach til afskårne blomster

Dosering

Tag 4 dråber (eller to pust med Nødhjælpssprayen)  hvis du har en beholder (vandflaske eller forstøver-flaske).

Tag 10 dråber hvis du har brug for at bruge en hel spand vand eller have-kande.

Giv f.eks. et par gange dagligt indtil bedring tydeligt kan ses.

Dette kan du med fordel gøre

  • Tjek om planten har de rette vækstbetingelser: gro-stedet, jord, luft, lys, vand, gødning etc.
  • Find ud af hvad planten har været igennem i tiden op til at den fik lus, svamp eller begyndte at mistrives.
  • Find nogle remedier, som du mener passer til dens situation.
  • Brug din fantasi og sunde fornuft – og intuition.
  • Blev den drænet fordi du glemte at skifte jor? Så kan Oliven + Nødhjælp hjælpe.
  • Blev den udsat for frost – så kan Fuglemælk for chock og Nødhjælp hjælpe.

Helt generelle tips til dine planter

Bach til planter

Omplantede blomster: Valnød, når du har omplantet eller flyttet en plante.

Frostramte blade: bad dem i vand med Nødhjælpdråber

Afskårne blomster: 4 dråber af Nødhjælpsremediet i vandet (min erfaring: de står meget længere)

Forsømte planter: Jeg hører fra Bach Centret, at man har opnået gode resultater med Nødhjælpsremediet,Avnbøg og Guldpil til planter der er forsømte eller svigtede.

Insekt-angreb (lus, parasitter, svamp etc.): Sød Æble og måske Nødhjælp

Til buske eller træer, der overproducerer med frugt: Jernurt (for overivrighed, og måske Oliven hvis den ser udmattet ud? Og måske Nødhjælp som generelt er godt når planten er i ubalance og/eller ”truet”.

Til buske og træer, der underproducerer: Prøv f.eks. Lærk for manglende selvtillid.

Lav en allround-blanding til omplantede planter og insektangreb

Bach Centret foreslår også en god all around have-sprayflaske med Nødhjælp, Valnød og Sød Æble.

Til alle de gange hvor du flytter planter og buske.

Eller når de er udsat for lus eller andet angreb.

Dosering:

Husk at remedierne ligger på ren alkohol, og derfor skal de fortyndes, så plantens fine rodstystem ikke tager skade.

Tag f.eks. 10 dråber i en stor vandkande eller en lille spray-flaske hvor du kan putte f.eks. 2 dråber fra hvert remedie eller 4 dråber af Nødhjælpsremediet i hvis det blot er en lille stueplante. (dråbeantal er ikke så vigtigt. . . .-”simplicity”)

Eller en busk der skal have en spand vand: put 10 dråber i fra hvert remedie, gentag hver gang den skal have en spand vand.

Litteratur

Bach Flower Gardener bogen, som du kan købe for ca. 10 £ å hos Bach Centret i deres internetshop (ca. 12 £ fragtomkostninger).

Bach til planter

af Bachterapeut Anette Lei

Bach-draaber-til-spædbørn

Peter (navn anonymiseret), far og ægtefælle, var på besøg i Danmark. Han bad om en Bach-flaske til sit spædbarn på 4 måneder, der udelukkende fik modermælk.

Peter skrev en mail til mig, da han og hustruen ønskede at få en flaske Bach-dråber til deres baby, der er 4 måneder og kun ammer hos moderen.

De havde fået en flaske Bach før i det land de kom fra, men nu var den tom, og de skulle opholde sig i landet i flere uger. “Jeg har problemer med at få blandet en flaske til min baby, da hun kun er 4 måneder. Kan du hjælpe mig? – skrev Peter i en mail til mig.”

Kun udvortes pga. konserveringen

Jeg svarede Peter, at det kunne jeg godt.

Spædbørn kan sagtens få Bach-dråber, MEN på helt bestemte måder.

Babyen er endnu ikke på fast føde og har heller ikke drukket vand fra vandhanen, ammer udelukkende og derfor måtte hun ikke få Bach-dråberne indvortes,  men gerne udvortes på huden.

Det var også vigtigt, at Bach-flasken blev konserveret, så familien fik hjælp dagligt i op til 3 uger- den tid, de besøgte Danmark.

Konserveringsmidlet måtte ikke kunne skade babyen.

Bach-dråber til fødselstraumer, panikangst og utryghed og ængstelse.

Familien valgte samme remedier, som var i den første flaske, de havde fået til babyen og brugt med godt resultat.

Babyen var blevet mere rolig efter dråberne, og derfor ville de gerne have en flaske mere med de samme remedier.

Flasken til babyen indeholdt 3 Bachremedier:

  • Fuglemælk for chock og traumer fra fødslen
  • Bævreasp for uro og ængstelighed
  • Soløje for panikangst.

Økologisk æblecider-eddike som konservering

Da familien kun opholdt sig i landet nogle få uger, var det vigtigt at Bach-flasken til spædbarnet blev konserveret, så den kunne holde sig i op til 3 uger. Men dette betød også, at Bach-dråberne KUN måtte gives udvortes på huden på pulssteder.

Som konserveringsmiddel brugte jeg økologisk æblecider-eddike.

Da det imidlertid er upasteuriseret, dvs ikke varmebehandlet, må Peters baby IKKE få det indvortes – altså i munden. Men kun udvortes pga de bakterier mm. som eddiken kan indeholde/danne.

Dosering til Peters baby

Derfor fik familien instrukser om kun at anvende dråberne udvortes, dvs. 4 dråber på babyens håndled, hals, albue-hule eller fontaneller  (på toppen af hovedet)  mindst 4 gange dagligt eller bare sporadisk som det nu passede sig i løbet af dagen.

På denne måde kunne de ikke overdosere Bach-dråberne til babyen.

TIP: Hvis du selv ønsker at give din baby Bach-dråber, så kontakt din læge for at være helt sikker på om din baby må indtage Bach-dråberne i munden – husk også at spørge til konservering og hvor tit babyen må få om dagen.

anette-lei-coach-bachterapeut-bachlærer

Anette Lei, Bachterapeut og bachlærer

af Anette Lei, Bachterapeut og bachlærer

 

Bach: Fra træthed og nedtrykthed til energi og fokus.

af bachterapeut Anette Lei

Bachterapi-individuel-personlig-flaske-mod-træthed-og-nedtrykthed

Arkivfoto. Bach dråber til nedtrykthed og træthed en individuelt blandet Bach-flaske kaldet “behandlingsflasken”

Her kan du se et eksempel på en Bachterapeut-klient-samtale via en akut Bach telefon-konsultation. Klienten fik hjælp indenfor få timer og hendes trætte nedtrykte tilstand vendte under få timer til energi, glæde og fokus,  så hun kunne fortsætte sit arbejde.

En af mine klienter, kvinde 50 + mor, ægtefælle og selvstændig klinikejer. Lad os kalde hende Emma,  kontaktede mig en torsdag formiddag i januar på en Her & Nu tlf. konsultation og bad om min hjælp med Bach-dråber og coaching, da hun bare måtte have mere energi til de vigtige opgaver, hun skulle igennem, og som hun ikke ville aflyse…

Hun var fuldstændig nede, havde ingen energi, følte sig trist og ked af det. Faktisk føltes det hele håbløs.

Akut Bach-telefon-samtale på 40 minutter:

Emma fik det indledende spørgsmål efter alle de praktiske ting, som hun jo godt kendte (tavshedspligt – med tilladelse til at skrive anonymt om casen, journalførelse og persondatareglerne som hun tidligere havde underskrevet):

Bachterapeuten (mig): Hvad vil du blive rigtig glad for at du har fået hjælp til når samtalen er afsluttet?

Emma: at få min energi, glæde og mit fokus tilbage igen.

Bachterapeuten (mig): “Hvad er der gået forud for, at du føler, at du ingen energi har, er trist og ked af det og det hele føles håbløst”.

Da jeg mødte hende dagen før, havde hun strålet af energi og livsstyrke og glæde. .nu lød hun helt toneløs og lød meget træt og nedtrykt.

Emma fortalte, at hun dagen inden havde haft lidt rigeligt at se til, men hun ville ikke aflyse opgaverne og møderne.  Om formiddagen havde hun været på værksted med bilen. Derefter havde hun et møde på sit arbejde (selvstændig) som gik rigtig fint og som varede i ca. 3 timer. Dernæst skulle hun til et møde ude i byen hvor ægtefællen deltog og det tog 1½ time. Dernæst kørte hun med sin mand direkte hen og passede børn hos deres datter. Hun følte ikke, at hun var træt den dag, men veltilpas og i balance.

Emma passede børnebørn efter arbejde..

Børnebørnene var trætte og Emma følte, at de meget savnede deres mor og far.

De havde lange dage i børnehaven og kom ofte trætte hjem. Deres forældre var begge karrieremennesker og måtte ofte rejse eller deltage i møder og kurser. Det ene barn var ofte snottet, forkølet og hostede, og havde tit været hjemme fra børnehaven.

Hun var taget hjem, havde set en godt film og gik i seng som hun plejede, men havde ikke kunnet falde i søvn , selv om hun følte sig så træt.

Bachterapeuten:Hvad holdt dig vågen?”

Emma svarede at det var tankerne om at børnebørnene led afsavn, og simpelthen tilbragte for lidt tid sammen med forældrene. Det gik over stok og sten – også i weekenderne hvor de egentlig alle sammen havde brug for nærvær og at hvile sig. Altså stille og roligt.

Hun kunne tydeligt mærke, at de var kede af det, men måske overdrev hun lidt. .

Hun prøvede at klare det selv. .

Næste morgen var hun stået op som hun plejede –kl. 7- men følte sig mega træt, og tung i kroppen . Hun kunne næsten ikke gå op i køkkenet, men kunne heller ikke sove.

Da så forsikringsselskabet kontaktede hende omkring en konflikt de havde, havde hun givet op, og ringede til mig, bachterapeuten.

Emma havde faktisk også kontaktet en veninde,  som havde anbefalet hende at hvile sig, og give sig selv omsorg, men når Emma prøvede på det, kørte tankerne på højt blus og mange bekymringer og frustrationer og hun kunne slet ikke sove , derfor havde hun ringet til mig (bachterapeuten) og ønskede hjælp til afklaring og til afbalancering.

Bachterapeuten: Jeg sagde til Emma, at det lød som om al hendes energi, tristhed, ked-af-det-hed, havde en rigtig god grund.

Dels var hun meget i gang dagen før, og dels havde hun bekymringer omkring sine børnebørn, det var også som om hun svingede lidt fra dag til dag.

Emma valgte følgende Bach –blomster på forslag fra mig:

  • Oliven for massiv træthed,
  • Ensian for at give op (forsikringsselskabet)
  • Agersennep for forbigående tunghed-tristhed, som ikke var der dagen inden  (melankolsk sindsstemning).
  • Kristtorn for at blive vred på forsikringsselskabet som var skyld i konflikten
  • Rød Hestekastanje for sine store bekymringer for om børnebørnene led og savnede deres forældre og måske led udviklingstab og for at give slip på sin tendens til at gå ind og ”lide med dem” i symbiose.
  • Knavel fordi den ene dag var hun rigtig godt kørende og den næste dag gik det bare slet ikke. Hun genkendte lidt et mønster med svingninger og uligevægt, som havde fulgt hende hele livet, når hun nu tænkte sig om. Det var der stadig både i hendes arbejdsrytme og i hendes tanker og følelser.

Naturlig hjælp indenfor få timer

Emma hentede Bach-flasken hos bachterapeuten og en ½ time senere tikkede denne besked ind på min sms:

” Jeg fatter det ikke!! jeg var SÅ  træt og tung i kroppen og nu sidder jeg og arbejder ved min computer uden at være energiforladt. Jeg mærker tydeligt, at mine bekymringer er der, men de er mere dæmpede og tager ikke mit fokus fra arbejdet. Jeg er glad igen og tænker, at det nok skal gå.  Det er ikke til at tro, at jeg for få timer siden var så langt nede og tung i kroppen. Tusind tak for hjælpen! -“Emma”  bach-klient.

Efterrationalisering:

Bachterapeuten (mig): Dette nåede jeg som ikke under konsultationen: Jeg havde som bach-terapeut prøvet at finde Emmas type-remedie for bestemte karaktertræk mht den store arbejdsbyrde, som jeg syntes at Emma bød sig selv. Men tiden var ikke til det, så jeg noterede, at næste gang ville jeg prøve at spørge Emma om dels Elm/Eg/Jernurt , for at få af-eller bekræftet disse remedier, som måske et af hendes typeremedier, så hun måske ikke havnede (så ofte) i nogen af ovenstående situationer)

 

Her kan du læse mere om Bachkonsultationen

Her kan du læse om mine priser

Her i FB-gruppen kan du møde et netværk af Bach-interesserede og måske finde een i nærheden af dig, der gerne hjælper dig med at blande en Bach-flaske.