Nytår, fyrværkeri, dyr og angst
Nytår, fyrværkeri, dyr og angst.
af Bachterapeut Anette Lei
Nytårsaften fejres af mange med fyrværkeri -og lige så smukt det kan se ud, lige så dyb angst kan det forårsage hos vores kæle-dyr.
Her i blogindlægget kan du læse om, hvilke remedier, der typisk kan afhjælpe den angst, som fyrværkeri medfører hos vores dyr.
Jeg har gennemgået indlægget i relation til dyr, men da det er de samme følelser, vi deler med dyrene, kan remedierne selvfølgelig også bruges til mennesker.
Dyr og Nytår.
Nogle dyre-ejere giver deres kæledyr medicin fra dyrlægen op til nytåret for at hjælpe mod den angst, som nytår og fyrværkeri forårsager.
Den beroligende medicin kan være nødvendig, men har også bivirkninger og gør ofte dit dyr sløvt og slapt.
Du kan med fordel både supplere dyrlægens medicin med Bach-dråberne, eller blot give dit dyr Bach-dråber alene.
Gennem årene har jeg hørt utallige cases fra mennesker i mit netværk og fra klienter om, hvor nyttigt bare Nødhjælpsremediet er til dyr mod den stress og angst, der opstår i forbindelse med nytår og fyrværkeri.
Hvilke Bachremedier er relevante?
Det anbefales altid at du finder Bach-remedier til dit dyr ud fra dit dyrs adfærd og følelser.
Men da dyr op til Nytår næsten altid bliver bange pga de høje lyde fra kanonslag, batterier og andet fyrværkeri, vil du oftest få brug for en blanding af følgende remedier:
- Soløje/Rock Rose for panikangst
- Abeblomst/Mimulus for angst for noget kendt (høje lyde, brag, fyrværkeri)
- Bævreasp/ Aspen for ængstelse og uro, foruroliget, forventer noget frygteligt skal ske
- Fuglemælk/Star of Bethlehem for chock
Dosering: 4 dråber mindst 4 gange dagligt
Bachremedierne kan kun gives – og virke – når følelserne er fremme.
Giv 4 dråber af blandingen i dyrets madskål, på en kiks/foder, eller på pelsen eller den måde som du mener at dyret helst vil indtage dråberne på.
Pas på at dyret ikke kommer til at bide i pipetteglas-låget fra behandlingsflasken.
Hvornår skal du begynde med at give nytårsdråberne til dit dyr?
Da der i mange områder ofte fyres lidt fyrværkeri af allerede tidligt i december måned, skal du allerede begynde med dråberne, så snart du mærker det på dit dyr, at det er bange.
Suppler med Nødhjælpsdråberne d. 31. december:
Brug Rescue Remedy/Nødhjælpsremediet ca. hver time på Nytårsaftensdag som supplement til din behandlingsflaske til dyret, da dit dyr især på denne dag/nat bliver særligt stresset og påvirket denne dag/nat.
Hvor kan jeg købe Bach-remedier og Rescue?
Du kan købe Nødhjælpsremediet hos Matas og i helsekosterne.
Hvis du fortynder Nødhjælpsremediet, så behøver du ikke at købe Rescue PET til dit kæledyr.
Rescue PET er alkoholfri, men da man alligevel ofte blander dråberne i dyrets vandskål, er det unødvendigt at købe Rescue PET.
Køb blot Rescue Remedy Spray for den kan I allesammen få gavn af i din husstand. Både mennesker og dyr. Børn og voksne.
Spray to pust i et glas vand eller i dyrets vandskål. Eller på en hundkiks. Der er max 4 dråber alkohol i.
Og din Rescue flaske kan holde sig i årevis.
Andre relevante indlæg
Her kan du læse om RESCUE REMEDY/ Bachs Nødhjælpsremedie.
Han-katten PINK fik et godt liv med Bach-dråber mod angst og traumer
Artikel på bachforeningen: Kan Bachremedier med fordel anvendes til dyr?
af Bachterapeut og Bachlærer Anette Lei
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!